Vælg den side du vil kæmpe med. Ulv, Volturri, Almindelig vampyr, hybrid eller menneske? LAD KAMPEN BEGYNDE !
 
IndeksIndeks  CalendarCalendar  FAQFAQ  SøgSøg  Tilmeldte brugereTilmeldte brugere  GrupperGrupper  TilmeldTilmeld  LoginLogin  

Share | 
 

 Den evige Vandring?

Go down 
ForfatterBesked
Jason

avatar

Antal indlæg : 11
Join date : 31/03/10
Url Alder : 25
Geografisk sted : La Push?

IndlægEmne: Den evige Vandring?   Ons mar 31, 2010 8:54 pm

Dato:: 1/4
Årstid:: Forår.
Dag:: Lørdag.
Vejr:: Regnvejr.
Sted:: Reservatet.
Tid:: Irl.
Omgivelser:: Ingen andre end Jason.
Påklædning:: En lille sort frakke, hvid t-shirt og nogen sorte jeans.
_________________________________________________________________

Jason kom gående mellem de højre træer i den store reservat, det var nok ikke hans yndlings sted efter de to uger han lige havde været udsat for, han havde hørt stemmer i hans hoved men ikke mere, han vidste ikke hvad der var sket med ham overhovedet, alt virke så mærkeligt.. hans muskler var blevet større.. så større og så stærkere. Hans øjne kiggede efter nogen dyr rundt omkring i reservatet, han så en lille hvid kanin, han prøvede at gå skridt for skridt hen imod den, da han var cirka 3 meter væk fra den, sprang den væk igen, og dens hvide hale var det eneste han kunne se indden den forsvandt helt ind i mørket. Han kiggede langsomt efter kaninen men han så intet, han besluttede sig så at forsætte hans vandring igennem skoven, da han var noget et stykke, mærkede han noget, en lugt, en lugt, der virkede så inderligt sødt, en meget dejlig fornemmelse, han kiggede rundt, men fik ikke øje på noget, intet overhovedet, han lagde hovedet på skrå og måtte erklærer at han var skør, men så..
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Benjamin

avatar

Antal indlæg : 42
Join date : 31/03/10
Url Alder : 26
Geografisk sted : Reservatet

IndlægEmne: Re: Den evige Vandring?   Ons mar 31, 2010 9:04 pm

Men så kom Benjamin

Benja havde løbet kamp mod sig selv og stoppede op. Han pressede poterne dybt ned i jorden og stoppede op på stedet. Denne dreng der stod lige foran ham havde den samme lugt som ham. Ulven fik et drillende smil om læberne og hopppede så ind i lysningen som drengen stod i. De brune øjne glimtede nærmest og halen logrede glad. Han tænkte ikke, men tværtimod var hans hjerne helt blank. Man kunne hører ulven hyle lidt, men så lagde den sig ned. Benjamin kunne hører en anden stemme i hans hovede og han vidste at det enten var drengen der eller Catya's stemme. Han sukkede indenvendig og grinte så, hvilket n ok så meget mærkeligt ud på en ulv. Den store sorte ulv, luntede hen bag drengen og puffed lidt til benet. Han havde fået sine muskler og han var blevet varm. Benja stod foran drengen igen og smilte sit store ulve smil. Han havde fuldstændig glemt at han var i ulve skikkelse, så han lavede store øjne. Drengen ville sikkert løbe, væk for en ulv ville aldrig opfører sig sådan.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Catya
Admin
avatar

Antal indlæg : 33
Join date : 31/03/10
Url Alder : 26
Geografisk sted : La Push

IndlægEmne: Re: Den evige Vandring?   Ons mar 31, 2010 9:22 pm

Catya havde ikke for vane at gå rundt i sin ulveskikkelse, når der var andre til stede. Der var kun én grund til det, for hun elskede intet mere end at kunne være ét med naturen; At kunne være en del af den, og at kunne være en af skovens naturens mange renhjertede kreaturer. Nej, hun var i sin menneskelige skikkelse, fordi Benj var i nærheden, og fordi hun ikke brød sig om at lade andre ind i sit hoved: Ikke engang sit pak. Hendes tanker var for personlige. Ja, de omhandlede jo sågar ofte andre fra pakket. Hun ville ikke dele dette med nogen, men måtte på et punkt indse, at hun ikke var blevet givet et valg. I stedet var hun blevet givet et stort ansvar, som pakkets leder, og som den første Alfa-hun i mange mange år. Måske nogensinde. Hun så rundt, sniffede lidt. Hun kunne dufte naturen; Træerne, dyrene, blomsterne, alt hvad naturen bragte med sig. Derudover kunne hun også lugte så meget andet, som den stille vind bar med sig. Regn, kunne hun dufte. En sød mælkeagtig, næsten vanilje-agtig duft boede gennem hendes næsebor. Hun smilede, og kasted eet blik rundt. Hun kunne se Benj i sin ulveskikkelse, og et menneske. Hun sukkede med et smil, og begyndte at løbe over mod Benj. Hun ville lægge armene om den bløde ulvepels, og holde ham tæt. Det var så befriende at mærke en ulvs bløde pels mod sin hud. Men hvem mon mennesket var? For det var bestemt ikke en vampyr; Duften ville i så fald have været sukkersød, honning-agtig, og næsten ulidelig.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Jason

avatar

Antal indlæg : 11
Join date : 31/03/10
Url Alder : 25
Geografisk sted : La Push?

IndlægEmne: Re: Den evige Vandring?   Ons mar 31, 2010 10:29 pm

Jason så nervøs på ulven, han var ikke bange, mere nysgerrig, da ulven puffede til ham, faldt han ikke sammen, han blev stående dog med en følelse af sved på hans ryg, han vendte sig med det samme om imod ulven da den gik omme bag ham, han stod klar til at kæmpe imod den, hvis det var det der skulle til, hvis det var det han skulle for at forsvarer sig mod dette monster, mod dette uhyrer, mod denne mutant? Eller det var jo lige meget hvad den var?
Langsomt gik han frem til den og lagde hans hånd på dens hoved og studerede den, han følte en slags forbindelse med den, en forbindelse mellem hans sind og dens, han prøvede langsomt at forstå hvad den var men kunne ikke se det, selvom dens øjne mindede om en han kendte, en som han kendte hjemmefra, hør de to uger, som var ren helvede.. Han kunne føle en anden lugt, en lugt som faktisk var så stærk og anderledes, han vendte hovedet hurtigt og kiggede mod lugten, han kiggede retningen mod lugten, den var stærk, den var så stærk, han vidste ikke hvad det var, eller hvorfor det var sådan en lugt, den var så anderledes..
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Catya
Admin
avatar

Antal indlæg : 33
Join date : 31/03/10
Url Alder : 26
Geografisk sted : La Push

IndlægEmne: Re: Den evige Vandring?   Ons mar 31, 2010 11:30 pm

Hun begyndte at gå mod skikkelserne af ulven og mennesket, men mærkede pludsleig at hendes fod tog fat i noget, og før hun kunne nå at reagere, faldt hun. Det var en rod som havde løsrivet sig fra træet, men som stadig hang fast; Dog i en tynd tråd. Hun landede med hovedet mod jorden, kun beskyttet med sine arme. Hun sagde ikke en lyd, men faldt ned mod et dump. Hun sukkede; Det gjorde ikke specielt ondt, men det irriterede hende godt nok, at hun nogle gange skulle være så fandens klodset. Hun vendte øjne over hændelsen, og betragtede kort roden som nu var sønderrevet. Hun så op mod træet, som hun havde passeret for få sekunder siden; Det var meget højt, og havde mange rødder. Det skulle nok kunne overleve. Hun lagde en hånd mod barken, med et smil, før hun gik videre. Hun kastede et blik op mod himlen. Det regnede, men hun nød det. Hendes hår var ved at være godt blødt igennem, og det samme var resten af hende. Som hun kom nærmere, kunne hun dufte det; Det var duften af to ulve, en i menneskelig skikkelse. Det lignede ingen hun før havde set, men hun så ham også på lang afstand. Mon det var et nyopdagende medlem af hendes pak? En fra landsbyen? Hun genkendte ham ikke, ja faktisk mente hun ikke at have set ham før. Hun gik langsomt tættere på. Hun smilede til den store mørke ulv, Benjamin.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Jason

avatar

Antal indlæg : 11
Join date : 31/03/10
Url Alder : 25
Geografisk sted : La Push?

IndlægEmne: Re: Den evige Vandring?   Tors apr 01, 2010 12:16 am

Jason vendte sit ansigt helt, hans blå øjne kunne nu se en pige, en flot og stærk pige, så det ud til, måske havde han været ude for det samme som ham selv? Måske måske ikke? Han stod stadig og holdte hånden mod ulvens ansigt og nød det, han kunne jo mærke en så klar forbindelse med ham og den, nærmest som om de var søskende, søskende, som kendte hinanden ud og ind, godt, så godt. Pigen som nu var så tæt på ham, han kiggede stadig på hende og smilte stille, "Undskyld mig, ved du hvad det er? Jeg tror det er en ulv, men den lugter sådan lidt, jah sødt?"spurgte han og hentydede til den store ulv han holdte ved, han vidste det var en ulv, en mutant ulv? Måske, han tog langsomt hånden væk fra ulven og gik baglæns væk fra den og sagde små beroligende lyde til den, indtil han mærkede en lille pusten i ryggen og han vendte sig og stod nu ansigt til ansigt med pigen fra før, han stod stolt og kiggede direkte på hende og nærmest kom med en lille knurren..
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Benjamin

avatar

Antal indlæg : 42
Join date : 31/03/10
Url Alder : 26
Geografisk sted : Reservatet

IndlægEmne: Re: Den evige Vandring?   Tors apr 01, 2010 3:38 pm

Benjamin smilte bare med tungen ud af munden. Han vidste hvem denne dreng var nu, hans bedsteven fra Reservatet. Et stejf af smerte sås i hans ansigt hvorefter han næsten faldt sammen. Denne dreng var den nye i koblet. Benjamin kiggede på Catya og hans øjne var lidende. Han kunne ikke se på sin bedsteven der ville blive ligesom ham selv. Så stod ahn foran Catya i en beskyttende stilling, og ulven så nærmest rasende ud. Hvordan kunne han hvæse af hende. Man kunne se hans tænder, der var store og hvide. Han vendte sit blik mod jorden og lagde sig så helt ned. Han kunne ikke bare stå og hvæse af hans bedsteven. De brune øjne var blevet tomme, og triste. Dette bånd de havde hjemme i Reservatet ville enten blive stærkere eller også ville det opløses, for han havde jo holdt sig væk fra Jason da han ikk kunne fortælle ham om hans hemmelighed. Men det var kun for at beskytte ham. Nu så den store sorte ulv, næsten helt tam ud men man kunne tydeligt se at den var trist.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Catya
Admin
avatar

Antal indlæg : 33
Join date : 31/03/10
Url Alder : 26
Geografisk sted : La Push

IndlægEmne: Re: Den evige Vandring?   Tors apr 01, 2010 6:53 pm

Hun så med det samme, at Benj ikke var helt okay. Hun ignorerede først den ukendte fyr, og skyndte sig hen til ham. Hun lagde en hånd på ulvens kind, og strøg den blidt. "Hey.. Er du okay?" Spurgte hun stille, før hun så op på fyren, som han knurrede af hende. Hun kneb øjnene sammen. Hvem har han? Og hvad var der sket? Hun strøg Benj bag ørerne.
"Det er min ven. Hvem er du?" Spurgte hun. Hun vidste ikke om han blot var et menneske, eller om han også selv var varulv. Hun kunne ikke dufte det - ikke med det samme, nej. Men en blodsuger, det var han ikke. Hun lænede sig ned, og kyssede ulven på siden af hovedet. "Slap af.." Hviskede hun. Det kunne for fyren jo både se ud som om det var en stor ulv - tam, ja. Og også som hendes ven, som en varulv. Hun betragtede drengen; Hun brød sig ikke om den måde hvorpå han stirrede på hende, fordi hun ikke forstod hans blik.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Den evige Vandring?   

Tilbage til toppen Go down
 
Den evige Vandring?
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Volterra :: Reservatet :: Reservatet-
Gå til: