Kishas ellers så utrolig smukke ansigt, fortrak sig i forvirring. Hvad var der galt med Elizabeth? Hun fik en knugende fornemmelse i brystet, og hun gispede svagt. Hendes syn blev slørret, men på en måde som hun aldrig havde prøvet før. Selvom det var noget i den stil, føltes det alligevel ikke helt som at blive udsat for en illusion.
Døren ringede, og hendes smukke, rødhårede mor åbnede døren. Lille Kisha løb ud i gangen, for hvem ville ikke gerne se de nyankomne gæster? Manden der stod udenfor døren, var mørkhåret, og havde den samme hage, som moreren altid havde påpeget på Kisha. Det var de første to ting, som Kisha lod mærket til.
Det næste var luften imellem de to personer, mor og far. Så meget viste Kisha da. Men så tiltrak noget Kishas blik, det var noget mørkhåret bag far. Det var noget i Kishas højde, noget i hendes alder. Det var en lille pige, som Kisha genkendte. Selvfølgelig var det hendes søster.
Kisha klemte øjnene en smule sammen, og ledte efter ord, for at forklare hvad hun lige havde oplevet.