Første skoledag

Dato: D. 1. april
Årstid: Forår
Dag: Torsdag
Vejr: Kedeligt og gråt, som sædvanlig
Sted: Skolen
Tid: Lidt i 8
Omgivelser: En masse elever

Sarah spidsede tænksomt de smalle læber, før hun trådte støttebenet ned på cyklen, og låste den med kæden. Hun dumpede nøglerne i baglommen, og hankede op i hendes taske, mens hun undersøgende lod blikket glide over den store skole. Vinden lå stille hen over sceneriet, men her de sidste dages tid, havde Sarah og hendes far, nu nok mærket en del til den. På deres lange køretur hen over landet, hvor deres distination var Forks, havde vindet rusket drillende i bilen. Solen skinnede ikke, og skyerne var tunge og mørke. Sarah rettede blidt på Cap'en, før hun med rolige, næsten kluntede skridt, bevægede sig hen imod forhallen. Første skoledag. Sarah kløede sig på kinden, og svang døren op. Nogle drenge samt en brunhåret pige, svingede sig ind af døren samtidig, og de maste Sarah, for at komme ind hurtigt. Sarah skulle lige til at åbne munden, for at smide en spydig kommentar i ryggen på dem, men hun ombestemte sig i sidste øjeblik. Eller.. Så godt som.
"Hey!" udbrød hun, men lukkede så munden. Gruppen vendte sig om, og kastede et skeptisk blik på den smartudseende pige, der gengælde deres blik. Pigen satte hånden i siden, og spurgte, om Sarah havde et problem. Sarah skar en flabet grimasse.
"Fed trøje", mumlede hun ironisk, i det hun passerede gruppen. Lidt efter drejede hun om, og gik med fornyet energi ned af en nyopdaget gang. Fuldstændig uvidende om, at hun var på vej den stik modsatte retning af, hvor hun egentlig skulle være.

Luna kom i samme nu ud forbi hjørnet, med hånden klemt hårdt, som en ørneklo, omkring krykken.
Hendes mørke øjne gled rundt i forhallen, og så alt hvad der skete.
Hun fik et glimt af nogle piger som stod og snakkede til en, som hun ikke havde set før.
Luna havde kun været her i en uge, og det havde alligevel været svært alle dagene.
Hun kørte herover i sin bil, og hun var utrolig taknemmelig over at hun måtte.
Luna vik en utrolig lyst til at hamre sin krykke ind i grubben.
De var altid så dumme, de fire.
De var efter hende selv, pga. hendes handicap.
Hun så på pigen som var på vej mod hende selv, og satte så sin hånd på hendes skulder, for at stoppe hende.

Sarah tog fat i Cap'en, og drejede den rundt, så den sad skævt mod venstre. Hendes slidte convers udgjorde ingen lyd, og man ville heller ikke høre den, for de passerende, som trådte på gangen. Sarah betragtede folks beklædning. Sjovt, som folk var forskellige. Gruppen tsk'ede overdrevent af Sarah, men den lille humørbombe tog sig ikke af dem. Sarah var ikke den eneste, som vidste, at de ville få et ordenligt hyr med hende. Selv lærerne og vikarene var blevet advaret mod Sarah. Sarah tykkede ivrigt på et stykke lakridstykkegummi, og stoppede op ved en opslagstavle, som hun hurtigt skimmede. Lidt efter fortsatte hun.
"Øhm. Haudi", udbrød Sarah, halvleende, da hun blev stoppet af pigen med krykken. Sarah sendte åbenlyst pigen elevatorblikket, og derefter lod hun blikket glide videre, over mod hånden. Hendes sædvanlige skæve charmerende smil, gled over hendes læber, og hun tykkede derefter åbenlyst videre på det stykke tyggegummi, som hun havde proppet i munden lige inden hun var taget i skole.

Luna havde slet ikke brug for at give hende elevator-blikket.
Alle viste hvem Sarah var.
"Heij," hilste hun med et fjoget smil.
Et øjeblik ville hun have ønsket at hun var Sarah.
Så munter, så kvik, og så meget sin egen.
Og så havde hun ikke nogle fysiske hemninger.
Luna trak på skuldrene af sig selv, og så tilbage på Sarah.
"Tja, skal du ikke have Engelsk nu?"
Læreren havde klaget til rektor, fordi hun skulle have Sarah i første time.

Sarah havde stået og smilet bredt til pigen, der uden tvivl var blevet smittet af Sarahs grin. Ganske langsomt trillede hendes smil af, og hun så utrolig tænksom ud. En rynke i panden, og to på kinderne udgjorde helheden. Så trippede Sarah kort med foden, før hun slå et grin op. Som om det netop var gået op for hende, at hun stadig befandt sig på skolen.
"Nej, det skulle jeg have i sidste time. Nu skal jeg have Fysik!" udbrød hun og hankede op i den tunge taske. Sarah tykkede lystigt videre, men da en buttede dreng, som Sarah genkendte som Marcus, passerede dem stoppede Sarah ham. Hun smilede skævt til ham, før hun tog tyggegummiet ud, og lagde det i Marcus' hånd. Han gispede og vrængede ansigt, men Sarah lo blot, og klappede ham på skulderen. Lidt efter småløb han over mod skraldespanden. Nogle forbipasserende hviskede om hende, mens andre klappede hinanden på skuldrene, og lo af Sarah. Endten så elskede man hende, eller så hadede man hende.
"Nåmen.. Halte, skal vi følges til fysik?" spurgte Sarah derefter, og stak hænderne i hættetrøjens forlomme. Sarah grinede fjoget, og lagde en venskabelig arm om pigen.
"Ikke ondt ment. Du ved jeg driller dig", sagde Sarah og sendte hende et venligt smil.

"Fedt, jeg skal også have fysik," grinede hun, og så efter Marcus.
"Sååårh, ja, vi kan godt følges."
Hun var på holdet, som ikke kunne andet end at elske Sarah.
"Du skal bare lide vide, at Fru. Parker - Engelsk lærerinden - er virkelig bange for dig."
Hun trak på skuldrene, og lod sig trække med, imens hun støttede sig lidt til Sarah, men dog mest til krykken.
"Halte. Hah. Jeps, men jeg er sørme glad for at jeg stadig har det."
Hun skar ansigt.
De havde jo spurgte om ville have det skåret af ...
"Det var en arbejdsulykke."

Sarah lod hende støtte sig op af hende, og smilede derefter bredt. Nyheden om engelsklærerinden kunne få Sarah i et flyvende humør.
- "Kunne man virkelig være så heldig.. Ak ja. Stakkels dame. Hvorfor?" spurgte hun derefter, og skar en tydelig grimasse. Lidt efter slå hun en hjertelig latter op, og spidsede de hjerteformede læber. De drejede langsomt omkring, og da klokken ringede, fik diverse folk utrolig travlt med at komme til time. Men ikke Sarah. Hun havde nu kastet sig ud i en længere forklaring på, hvorfor mon engelsklærerinden skulle være bange for hende.
- "Jeg har da aldrig slået hende?" udbrød hun, uden egentlig at færdiggøre sin forrige sætning. Sarah rettede på Cap'en, sådan den nu, sad bagvendt. Hun trykkede den ned over hendes hoved, og gispede derefter svagt. Hun klappede Halte, på låret, selvfølgelig ganske blidt så det ikke gjorde ondt.
- "Hvis ikke det var fordi, jeg vidste du var et ben, og ikke et ansigt, ville jeg have kysset dig", sagde hun med blikket rettet mod benet, som om hun talte til det. Lidt efter sukkede hun dybt.
- "Det lyder mega nedern. Hvad skete der?" spurgte hun og skar en grimasse. Hun følte oprigtigt med Halte. Det måtte ikke være fedt, at skulle klamre sig til en stok.

Luna trak på skuldrene.
"Fru. Parker er utrolig nem at irritere. Og hun er uden tvivl skolens største rappenskralle."
Hun skar ansigt, og fugtede læberne, hvorefter hun plantede øjnene på det stribede tørklæde, som var bundet fast til hendes krykke.
"Man skal bare have de forkerte tøj på, eller sige et forkert ord, på en forkert dag, så er hun efter en resten af livet."
Luna havde selv prøvet det, hun viste hvordan det var.
"Og.. Tja.. Mit ben er sikkert glad for opmærksomhed." svarede hun og fnes.
"Jeg ved faktisk ikke hvordan det skete. Jeg ved det ikke endnu. Min far påstulerede at det var sabrotage, men hvem skulle slide på et reb, og få mig til at falde flere meter ned i et net, som var for gammelt og slidt til at holde mig?!"
Hun kløede sig på næsen, med hånden hun havde hun Sarah.

Sarah skar en grimasse, og spidsede tænksomt de hjerteformede læber. Lidt efter lagde hun hånden på dørhåndtaget, og trådte ind i klasseværelset. Fru Parker så op, og hendes blik stivnede.
- "I kommer for sent", konkluderede hun derefter og trak svagt det ene bryn op i panden. Sarah skævede over mod Luna, og hun rullede med øjnene. Det var ganske tydeligt på den lille storbypige, at hun absolut mente de kom til tiden. Det var ikke med vilje, at Sarah slæbte fødderne hele vejen hen til hendes bord.
- "Ja, tillyk", kom det var Sarah i det hun passerede Fru Parker, der straks vendte sig om. Hendes buskede øjenbryn skød i vejret, og hun rømmede sig højlydt. Sarah smed sin gule, overtegnede taske højlydt på disken, og begyndte derefter at rodde i den. Fru Parker skulle lige til at sige noget, men Sarah afbrød hende.
- "Rapporten", kom det fra Sarah da papiret blev klasket mod disken. Hun så derefter op på Fru Parker, som pegede hen på døren. Sarahs tunge kærtegnede hendes læbepiercing, og hun kastede et forvirret blik over mod døren, før hun kiggede på lærerinden igen.
- "Ud. Nu." kom det var Fru Parker, og Sarah rettede på Cap'en før hun satte kursen mod døren. Igen.
- "Nu må I passe på hun ikke eksplodere", kom det fra Sarah inden hun forlod klasselokalet.

Luna løftede overasket sit ene øjenbryn.
De var da max kommet to minutter forsent, men bare fordi det var de to..
Selvfølgelig burde de havde regnet med det.
Luna rakte tunge af lærerinden da hun vendte ryggen til, og på en måde håbede hun at hun så det.
Hun gad ikke at være inde i klassen et sekund uden Sarah.
Men hun sagde ikke noget, selvom hun syntes at hun burde.
Og hun havde jo heller ikke afleveret sin raport i gå.
Hun havde vandret en syg lang tur, også uden sin krykke.
Derfor havde hun vildt ondt i benet.
Men det var hun ligeglad med.
Hun håbede stadig at hun kunne lægge krykken fra sig en dag.
Hun fugtede læberne, og tog mod til at sig til at sige Fru. Parker imod.

Sarah hørte en lavmælt fnisende, og nogle dumme kommentare. Det kom egentlig ikke Sarah ved. Normalt sagde folk tit, at de var ligeglade med andre menneskes meninger omkring dem, men Sarah havde tit oplevet at det var de i bund og grund ikke. Man kunne godt sige, at Sarah manglede opdragelse eller en ordentlig familie, men det var langt fra sandheden. Hun var blot.. speciel. Tænkte på en lidt anderledes måde, og hendes store hjerte spændte, nuvel så godt det kunne, en smule ben for hende engang imellem. Men hun var bedøvende ligeglad med folks mening om hende. Sarah hev op i hendes bukser, og satte sig udenfor lidt længere nede af gangen. Hun lod hånden hvile på hendes knæ, og støttede hovedet i hånden. Hun begyndte fraværende at lege med hendes læbepiercing, samtidig med hun lænede sig tilbage, og rettede på Cap'en, sådan så den sad en smule på skrå. Sarah gad ikke komme tilbage til timen. Hvis man kunne undgå en hel skoledag, uden egentlig ballade.. Hvorfor så ikke snuppe chancen?

Luna var enlig opdraget ret strængt, men det blev man vel også i et Cirkus?
Men alligevel var hun fuldstændig ligeglad med hvad andre tænkte om hende.
Hun var mærkelig nok i forvejen, så hvorfor skulle folk sige deres mening?
Og folk som arbejdede i Cirkus'er, skulle jo være mærkelige.
Hun viste bare ikke om hun skulle være ubehøvlet foran Fru. Parker, eller om hun skulle bruge en anden undskyldning.
Fru. Parker satte sig ned ved kateteret, og skulle lige til at begynde at snakke, før Luna afbrød hende.
"Fru. Parker?"
Hun sukkede overdrevent, og rettede sine irriterede øjne mod Luna. "Ja?"
"Jeg har ondt i benet. Jeg går lige op til skolesygeplejesken."
Fru. Parker så overasket på hende, men vinkede hende så ud.
Selvom Lunas ben var faldet af, ville hun ikke have bedt skolesygeplejesken om hjælp.
Da Luna samlede krykken op, og humpede ud fik hun de samme fnis som Sarah havde fået.
Men da det jo ikke var hendes egen skyld, var hun fucking ligeglad med de andre.
Hvis de bare prøvede en dag i hendes sko, ville de aldrig grine af hende igen.
Hun stod foran døren, og vinkede til Sarah, med et stort smil.

Sarah lyste op i et henrykt og begejstret smil, da hun fik øje på Luna i døråbningen. Da Luna lukkede døren, og humpede hen til hende, rejste Sarah sig, for at gå sin nye veninder i møde. Sarah holdte sin lille hånd op, til en 'high five'.
"Hvad sagde du til hende?" udbrød Sarah og slå en høj, og hjertelig latter op. Den lille humørbombe havde åbenbart utrolig dårlig indflydelse på Luna. Sarah vrikkede overdrevent med hendes lille buttede numse, og skubbede derefter brillerne længere op på næsen. De havde den irriterende vane med, at falde ned af hendes næse.
"Hvor tager vi hen? Til byen? Kiosken? Vil skal helt sikkert finde noget at spise! Og helst noget usundt", sagde hun og sendte hende et yderst drillende men samtidig hjerteligt blik. Sarah lagde derefter armen om Luna, som hvis Luna slet ikke havde fejlet noget med sit ben. Selvom Luna haltede og måtte støtte sig til en stok, kunne Sarah aldrig finde på at behandle hendes anderledes. Faktisk havde Sarah engang haft en blind veninde, som hun havde lært at cykle. Alle naboerne måtte nervøse se til, mens den blinde pige kantede sig vej frem på en cykel. Sarah havde løbet foran hende med flag, og med det her store smil på læben. Den blinde pige, Michelle, fik senere på året konstateret kræft. Hun overlevede ikke. Sarah fik derefter at vide af Michelles mor, at Sarah virkelig havde givet Michelle noget, som ingen anden havde givet pigen. Det var Sarah stolt af. Virkelig stolt af.

Luna kunne ikke lade være med at grine af Sarah.
"Mit ben er en perfekt undskyldning," forklarede hun, og rodede op i sit pjuskede hår.
Det var et smart, hvis hun selv skulle sige det.
"Helt ærligt, lille rapand." sagde hun, og skar ansigt.
Hun var næsten taknemmelig for den smerte hun mærkede i benet.
"Okay.. Noget usundt.. Skal vi ikke tage ind til Caféen? Det ligger ikke så langt væk?"
Hun kunne ikke lade være med at smile.
Hun elskede den café, næsten lige så meget som hun elskede Sarah.
Man kunne ikke andet end at elske Sarah.
Men caféen.. Hun var der så tit, og hun kendte efterhånden kokken ret godt.
Med hendes ben sad hun tit bare stille, og så.
Luna havde virkelig meget lyst til chokolade...

Sarah så op på Luna, og hun nikkede roligt. Hun slikkede på sin læbepiercing, og skubbede hendes briller længere op på næseryggen.
"Jep. Jeg aner ikke hvor den ligger, men las os give den et forsøg", sagde hun og nikkede ivrigt.

"Er du i bil?" spurgte Luna, og trak sig blidt ud af Sarahs kram.
Selv var hun på gåben i dag, da hendes bil var på værkstedet efter en lille ulykke.
Det værste Luna viste, var når folk ødelagde hendes bil..

"Du kan få lov til at sidde bag på min cykel!" udbrød Sarah og slå en hjertelig latter op.
"Eller foran på styret. Du bestemmer",

"Foran, så pejler jeg dig frem," grinede hun, og var allerede på vej mod døren.
Det var første gang hun havde pjekket, men hun følte sig faktisk ret stolt.
Tja, og så skulle det selvfølgelig være sammen med Sarah..