Kedelig dag.

Tid:: Tidlig morgen
Vejr:: Det er vel fint
Sted:: Oppe på taget
Omgivelser:: Et par mennesker nede på gaden.
Årstid:: Forår
Påklædning:: http://www.chinatowner.com/images/products/31890/31890_largeF.jpg

Vinden legede med den smukke kjole. Solen var gemt væk bag de tågede skyer og der gik få folk nede på gaden. Et smil formede sig om de blege læber og de brune øjne kiggede direkte ned på menneskemængden. Der var mange dernede der løj for hinanden. En mand sagde han elskede sin kone, men Arianna kunne mærke at han ikke gjorde. Hun stilte sig ud på kanten og klokketårnets tag og lukkede øjnene. Dem der så hende ville nok tro at hun ville hoppe. De lukkede øjne bevægede sig inde bag øjenlågende. Der var nogen på vej herop, men der var for mørkt inde i klokketårnet til at kunne se personen. Langsomt åbnede hun øjnene og havde set Marko der var nået til Mallorca, så hendes eks forlovede troede at hun nu var i Mollorca. Et yndefuldt grin undslap hendse læber og hun kiggede tilbage på døren. Hun havde set personene gå herop. Det var den anden ting hun kunne. Se personerne hvor end de var, og lige meget hvornår.

Kisha kom frem fra mørket, med nogle glødende blodrøde øjne. Hun elskede dette sted, og i starten var hun utrolig vred over at nogle stod på hendes plads. Hendes guddomelige krop var som marmor som hun stod der, og hun glitrede svagt. Så svævede hun yndefuldt frem, og hendes hænder dirrede i lyst over at springe hende i stumper og stykker.
"De står på min plads." sagde hun klart, med en stemme som kun indeholdte toneløshed. Den var ikke kold, vred, glad eller munter. Den røbede igenting.
"Hvem er De?" spurgte hun med en stemme ligesom den første. Hendes stilling var stadig helt stiv af vrede, selvom man ikke så nemt lagde mærket til at hun var vred. Hende skikkelse var altid stolt og rank.