Bleg Formiddag. //Jake//

Dato. irl
Tid. 10:03
Vejr. skinnende sol!
Omgivelser: mennesker, små hyggelige boder og torvet v. kirken.

Elizabeth sad henne ved kirketårnet, i skyggen. Hættn på den sorte jakke fra Volturrien lå omkring hendes hals.
Elizabeth sad og observerede omhyggeligt - der var ingen der måtte komme for tæt på Volturrierne.
Selvom Elizabeth var en slags livvagt, var hun stadig en ligeså stor del af klanen som overhovedet. Hun hadede at have titlen 'livvagt', også selvom hun var klan-medlem.
Elizabeth sukkede stille. Der var så mange dufte omkring hende - alle så lokkende, så tiltrækkende så ... blodige og velduftende. Endnu en gang lod hun blikket observere pladsen. Nu hvor der ikke var nogen andre her omkring.
I virkeligheden kunne Elizabeth sagtens være i solen, hvis dey var det hun ville: men bare ikke i vampyr skikkelse. Nej, der var hun nødt til at skifte til sine dyreskikkelser (som er hendes evne). Men hvis hun nu trådte ud i solens varme ... så ville alle mennesker aldrig glemme det syn.

Jake kiggede rundt, mens han langsomt fik løftet sin krop ud i solen, hvor efter han var inde under skyggen, dog på den anden side af tårnet. Han havde set 'pigen', og han havde ikke rigtig lyst til, at se nærmere på det, da et meget blottende mærke fra Volturri-klanen. Og dem skulle man ikke lægge sig ud med, slet ikke som en forræderisk vampyr. Eller, forræderisk. Han havde i hvert fald afslået, at slå sig til Volturri-Klanen, og det havde han gjort flere gange. Men om hun vidste det? Det håbede Jake ikke, ellers levede han nok ikke emget længere.
Jake åbnede munden, men ingen ord ville give sig til kende. Han lod sin skygge trække sig tættere og tættere op ad muren, da han gik tættere og tættere på muren. Han lod sine fingre kradse ind i murstenene, med sin styrke, som var det mudder. Han trak sig selv lidt op, og kravlede svagt til siden, så han kunne betragte 'pigen' på lidt tættere hold. Han duftede, og hun havde den søde aroma af, at hun også var vampyr, hvilket udelukkede, at hun havde slået et Volturri medlem ned, og taget tøjet. Det var et medlem!

En velkendt duft, sværmede omkring Elizabeth. Hun drejede hovedet mod højre og fik øje på en anden af hendes slags. Det var ikke svært at se, at han var en vampyr, pga. hans blege hud og kropsbygning. Han virkede velkendt, syntes hun og hun smilte svagt. Blot fordi hun var medlem af Volturrien, var det ikke ens betydende med, at man ikke måtte være venlig overfor en stridsfælle.
Elizabeth følte sig ... tiltrukket af denne vampyr. Han var ... anderledes, end andre, fornæmmede hun og pludselig, voksede hendes interesse fuldstændig.
Elizabeth tog hendes hætte op og gik hurtigt og elegant hen over kirketårnets gårdsplads. Hun håbede på, at vampyren ville følge med - hun var utrolig interesseret.

Jake kiggede svagt rundt, mens pigen rejste sig. Han betragtede hende kort, og kiggede, mens hun forsvandt hen mod klokketårnet. Han skulede roligt, og kunne ikke se, hvad det skulle gøre godt for. Vampyrer hadede kirker, og vievand? Det var så ... helligt! Han lod dog sin nysgerrighed stå lidt for åben, og lod sin krop brænde svagt, da hun hurtigt løb hen ad jorden mod kirketårnet. Han kiggede ned ad sig selv, mens han blev helt gullig, og han begyndte at ryge. Han kiggede lettere forlegent ned, da hele hans krop lyste, selv hans veltrænede overkrop lyste op bag den sorte trøje, han bar. Det gjorde ham lettere forlegen, da man nemt kunne se i gennem nu. Han søgte febrilsk med sit blik - et sted han kunne finde skygge - men uden held. Han satte i stedet farten op, og løb hurtigt op ad kirketårnet, lavede en baglæns salto og landede hårdt på benene, hvor efter han søgte under nærmeste træ. Han kunne ikke nærme sig, hvad end hun hed ...
Jake sad fra sin plads i skyggen, og betragtede den unge 'pige', som også var ret elegant, og smuk. Og hun havde den kappe, som kunne koste Jake vejen til nygerrighedens ende.