Sov sødt lille engel.

Tid:: Aften.
Vejr udenfor:: Smukt, skyfrit.
Omgivelser:: Alle de meget dyre ting.
Sted:: Hendes gemakker.
Årstid:: Forår.
Påklædning:: http://img.alibaba.com/photo/11161678/Wedding_Dress_Rose_.jpg
_______

Kisha sad på den overdådige seng - som vampyrerne slet ikke havde brug for - iført den dyre perle-ballerinakjole. Hun havde ingen anelse om hvorfor Aro havde så mange kjoler når han selv var en mand. Hun havde på fornemmelsen at den gamle senile tosse elskede at shoppe. Og ingen turde jo sige ham imod med hans magt. Hun smilede svagt, og lyttede til rummet ved siden af. Melanie boeder derinde, og det var jo hendes job at holde øje med hende. Hun lænede sig tilbage, og hendes røde hår flød ud over blondepuden. Hun lukkede sine røde øjne, og smilede fredfyldt. Hun havde virkelig lyst til at springe noget i luften...

Elizabeth gik forbi Kisha's gemak. Men gik så tilbage igen, og stod foran døren. Hun bankede elegant på, og håbede, at hun var derinde og ikke hos Melanie - lige nu. Elizabeth havde nogle spørgsmål, som hun var sikker på, at Kisha kunne besvare. Eller, det håbede hun i hvert fald.

Allerede ved det første bank stod Kisha lynhurtigt ved døren, og åbnede den i en meget elegant bevægelse. "Åh, Elizabeth. Hvilken utrolig dejlig overaskelse." grinede hun, og strøg en hånd igennem håret. Kjolen hvislede svagt ved hendes bevægelse. Kishas kjole, gamle, røde øjne glødede med et muntert skær.

Elizabeth lo. "Jo, tak. Og se hvor smuk du er! Jeg er helt vild med kjolen - den er formidabel!"
"Men nej, forstyrrer jeg? jeg vil ikke være til besvær. Men jeg har lige snakket med Lestat." hun smilte lidt undskyldende på hende.

Kisha lo en utrolig engle-latter. Hun plantede sine hænder på Elizabeths skuldre, og svingede hende en gang rundt sammen med sig selv. "Nej, selvfølgelig er du ikke til besvær. Kom ind." lo hun, og satte dem begge på sengen. Hun betragtede hende. "Hvad snakkede du så med Lestat om?"

Elizabeth grinte. Hun var jo helt utrolig.
"Jo, ser du ..." sagde hun og skulle til at forklare om hende, og Lestat's samtale.
"Han vil gerne have en livvagt." hun prøvede at efterligne Lestat's stemme - og det virkede faktisk ret overbevisende.
"Og han spurgte simpelthen mig." hun smilte lidt. Hvis hun havde rødmet, havde hun gjort det nu. "Men jeg vil ikke være livvagt, på den måde. Jeg kan ikke leve ligesom du og Melanie. Men da jeg fortalte ham det, var han okay. Så jeg er stadig på en af de højeste ranks i klanen." hun smilte stort og lod en hånd glide igennem det sorte hår. Det landede elegant på hver side af Elizabeth's skuldre.

Kisha gjorde store øjne ved den information. Hun ruskede blidt Elizabeth i skuldrene. "Er du klar over hvilken ære det er for dig, at Lestat sagde ja?" Hun kunne ikke lade være med at grine lidt. Lestat var den aller mest magtfulde af Volturierne, og det gjorde ham til det mest magiske væsen på jorden.

Elizabeth kiggede på Kisha. "Nej, det var jeg egentlig ikke helt klar over." hun lo den sidste del af sætningen og kiggede op og ned af Kisha's kjole igen. "Den er bare guddommelig!" Elizabeth tog elegant fat i kanten af kjolen og smilte. "Den passer dig jo perfekt."

Kisha himlede med øjnene, og nev Elizabeth kærligt i kinden. "Helt ærligt, det er jo bare fordi jeg er en vampyr. Der er helt sikkert også en af mine kjoler som passer på dig." Hun rejste sig og åbnede skabet. Der var .. virkelig mange kjoler derinde.

"Nej, tro mig, jeg passer ikke i nogle af dem." hun kiggede op og ned af sig selv. "Det tror jeg hvert fald ikke." hun lo og iagtog Kisha, bestemt. Hends røde øjne glødede næsten.

Kisha kluklo igen, denne gang en anelse utåldmodigt. "Jo, kom! Tag nu bare en af dem på! Jeg ved at du kan passe en af dem. Du er jo næsten samme størelse som mig!"

Elizabeth kiggede ind i skabet.
"Spørgsmålet er, om jeg ikke er samme størrelse," lo hun og kiggede ind i skabet. "Vælg en til mig, som du tror der passer." hun smilte.

//kan du finde et billede, af en smuk kjole?? så er det den, ELizabeth har på (:

// Haha, mit job at finde dig en kjole :3 http://spikephotography.com/content/bin/images/large/Kareena_red_dress.jpg

Kisha var lynhurtig, og efter fire sekunder stod hun bag ved Elizabeth, og lynede hendes kjole sammen. Hun trådte et skridt tilbage, og smilede stort. "Hvor er du dog smuk! Den passer dig helt perfekt!" grinede hun, og drejede hende en gang rundt.

Elizabeth gispede.
"Hvor var du hurtig! Noget siger mig, at du har betragtet det skab rigtig mange gange!" Elizabeth lo højt. "Men hvor er den smuk!"

Kisha smilede bredt over den kompliment hun fik, men det var dog ikke det hun tænkte på. Hun fik en ganske uhyggelig idé da hun se dem i det store guldinfattede spejl. "Skal vi ikke gå ud og jage?" spurgte hun drillende.

"Hvad?" spurgte Elizabeth. Hun kiggede op og ned af sig selv. "I det her?"

//er nødt til at smutte ... -.-

"Ja, selvfølgelig. De har ingen chance for at overse os når vi er så smukke. Jeg har lyst til at spring et eller andet i luften!" Hun grinede, og åbnede vinduet. Hun kastede et blik tilbage på Elizabeth, og ventede bare på at hun ville sige at de kunne gå.

// Okay, TT__TT

Elizabeth kiggede op og ned af sig selv.
"Den er jeg med på!" grinte hun og gik hen til Kisha. Hun sprang ud af vinduet, så yndefuldt, og landede på benene. Hun ventede på Kisha.

"Vent lige lidt," råbte hun ned til hende, og begyndte at rode i hendes skuffer. Hun viste at hun havde den tiara et sted... (Se profil) Hun tog den op, og satte den på sit røde hår, med et stolt smil. Hun rettede lige på sin ring, og så landede hun ved siden af Elizabeth nedenunder.

"Så skal der jages," grinte hun og kiggede på Kisha's tiara. "Du fører vej - jeg kender ikke byen særlig godt, ikke det her område i hvert fald." hun smilte et perlesmil.

Kisha flettede sine fingre ind i Elizabeth's og trak hende med ned til byen. "Vi kan besøge en pub jeg kender hernede. Jeg har en nøgle, hvis vi skal lave massemord..." Hun grinede et totalt ondt grin.

Elizabeth holdte fast i Kisha's hånd og lod hende føre hende ned mod pubben. Elizabeth smilte og kunne ikke vente.
Kjolen blafrede efter hende, og hun-vampyrerne var lydløse i natten. Der var rimelig stille, i den her del af byen, men Elizabeth havde altid et vågent øje rundt omkring hende. Hun mærkede stadig menneskers sind mod sit eget - hun kunne blot dræbe dem ved en enkelt tanke. Idéen førte hende videre og gav hende håb om en god middag.

Kisha valgte med vilje en af de små gyder. En flok drenge kom imod dem. "Wow, de må være nye. Alle i Volterra ved da at man ikke går ude om natten." Drengene var helt sikkert friske på hvad som helst. "Hej tøser!" råbte en af de største. Man kunne høre dem viske. De ser sgu lidt kongelige ud. Tjek hendes tiara. Gud hvor er de lækre. Nej, se deres kjoler!

Elizabeth gjorde lidt mere ud af sig. Hun rystede op i håret og så lidt mere vild ud. Hun lod Kisha føre ordet og klemte hende hånd som tegn. Hvis Elizabeth skulle begynde at tale, ville hun bare begynde at springe over en af dem.
ELizabeth gjorde hendes sind klart. Det her skulle bare afprøves.

"Vil i være med i et eksperamennt?" spurgte Kisha, med sin utrolig lækre stemme. Drengene stivnede da de hørte den. Det var næsten for meget for dem, med alt deres skønhed. "Alt for jer," grinede en af dem. Kisha pegede på en af dem, og han trådte frem. "Du der, kom herover!" sagde hun højt. Han gik over mod hende, men det var alt, alt for langsomt. "Hurtigere!" Hun klemte svagt Elizabeths hånd som tegn til at hun skulle gøre sit værste.