Giv mig noget juice...

"Ja, du ved et indianerreservat" sagde hun og smilede stort. Håbede ikke at Seras ville sige sådan noget med at hun ikke lignede en indianer. Hun gad ikke forklare det hele.

Luna løftede sit ene øjenbryn, og så på Seras.
"Det er ikke din skyld, det er jeg helt sikker på, så lad være med at se sådan ud." sagde hun alvorligt, og klappede Seras på håret.
"Det var sikkert en eller anden som havde brugt det reb ved et uheld, og så ... tja."
Hun trak på skuldrene, og følte den velkendte smerte i benen.
Et svagt smil bredte sig over hendes læber.
Hun elskede sit ben, og hun strøg sine hænder over det.

Seras kiggede smilende op på de to piger der havde modtaget hende så venlig sindet, hun kunne næsten ikke tro det og var lige ved at fælde en tåre men igen viste hendes fars træning at have virket. Seras kiggede igen på jamilah og syntes at hun kunne se lidt omkting hendes øjne, jo. hun så da lidt træt ud. Seras hørte hendes svar men det lød som en drøm der var meget langt væk. "kan det virkelig passe? siger hun som en lille hvisken ment til sig selv, hun finder igen den lille silkepose frem under bordet og begynder lige så stille at rode i den. "Luna. ved du om dit ben er helt færdig og du skal gå med krykker hele tiden? spurgte Seras lidt bekymret for om det var et godt eller dumt spørgsmål, det var en af de ting hun aldrig havde været god til, nemlig at føle om tingende passer til hendes spørgsmål, men hun var sikker på at de to venlige piger ikke havde noget imod det, eller, det håbede hun da ikke.

Luna så på Seras med sine muntre, mørke øjne.
I grunden burde hendes øjne have været triste, men alligevel smilede hun.
"Mit ben er helt dødt. De spurgte til og med om de skulle skære det af."
Hun skar ansigt ved tanken, men...
Hun ville gerne have beholdt det, og det sagde hun.
Hun var utrolig glad for at det havde været hendes eget valg, og at hun havde holdt sig ved bevidsthed.
Hvis ikke - hvis hun var besvimet - havde de bare taget det hele.
"Men man ved jo aldrig. Jeg tror på mirakler."

Seras kiggede bare på luna og kunne ikke tro hvad hun hørte, hun kiggede ned i bordet og tænkte over alle de ting hun havde fået af vide på så kort tid. Seras kiggede op på Lunas øjne. Seras øjne var fyldte med tårer men også med håb og løfter og spænding "jeg lover at jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at finde en mulig løsning" hun smilte mens hun sagde ordenen og var ikke i tvivl om at hun en dag villef inde det svar hun søgte, som hendes far altid havde sagt "man finder kun svar hvis man kigger nye steder". hun lagde posen op på bordet og begyndte helt ubevidst at pille ved dem mens hun tænkte på sin far.

Jamilah smilede. "Det har du fuldstændig ret , Seras" Sagde hun og drak i en slurk sin store kop med kakao. Hun var blevet rimelig tørst og sulten efter at have hørt om Lunas ulykke og snakket med pigen. Derfor blev de to store stykker kager også hurtigt slugt.

Seras kiggede over på jamilah med et smil på læben "så du vil hjælpe mig? Seras håbede inderligt at Jamilah ville sige ja og at de kunne hjælpe hindanden med at hjælpe luna. hun kiggede ned og først da opdagede hun at hun havde fundet sine træstumper frem igen. Seras havde altid haft svært ved at løse den slags opgaver og gemte dem væk igen.

"Jeg vil prøve, men kan ikke love noget" Svarede hun ærligt. Måske kunne medicinmanden i reservatet hjælpe Luna? Nogen gange var naturmedicin bedre, end det normale medicin. Det mindes hun at have hørt et sted.

Luna kunne ikke lade være med at grine af begge to.
"Hvor er i altså bare søde, piger." sagde hun, og drak det sidste juice.
"Men hvis i gerne vil lege?"
Hun på den lille pose Seras havde i hånden.
"Hvad har du i posen?" spurgte hun nysgerrigt.

Seras lyttede til Luna's bløde latter og kiggede op, da spørgsmålet kom opdagede hun at hun igen var kommet til at finde sin pose frem, et lille smil kom frem på hendes læber da minderne kom til hende "jo ser du. da min far og jeg var ude og studere en dag. skete der ligesom et lille uheld. et af hans experimenter imploderede og satte ild til lejren. vi fik hjælp men har var desvære allerede død på det tidspunkt. denne her pose er en af de sværeste opgaver han nogensinde har givet mig# hun tog tingende ud af pose. ud på bordet faldt der nogle træstumper, man kunne se at de kunne sættes sammen til en form "jeg har tit arbejdet på den. men er begyndt at arbejde på den ubevidst" hun begyndte at grine lidt og skubbede tingende over til Luna. da hun gjorde det kom hun til at røre Jamilah's arm og fik et stort chok "har du feber eller sådan noget?. spurgte hun efter at have ramt Jamilah's arm føltes det som om selve rummet hurtigt blev koldt i forhold til hendes varme arm.

Jamilah havde lytte spændt til Seras historie og fik derfor et chok, da hun kom til at røre ved hendes arm. Trak hurtigt sin arm til sig. "Nej, men medicinmanden i reservatet siger det er fordi mit blodomløb er ekstremt godt" Løj hun.

Seras kiggede op på Jamilah. hun kunne høre at hun løj, og på hendes pupiller kunne hun se at hun var blevet lidt bange, derfor valgte hun at hun ikke ville forfølge emnet og derfor ikke spørge mere til det "håber da at det bare er det" sendte et lille usikkert smil til Jamilah.

Jamilah kunne mærke på Seras følelser, at hun vidste, at hun løj. Derfor var hun nødt til at bruge sin evne igen. Gjorde så Seras ville, synes det var knap så vigtigt at huske det hun lige havde sagt.
Det fik normalt menneskerne til at glemme det. "Jeg ved det er det. Det fortalte en af lægerne mig herinde også"

Seras mente at hun ikke skulle forfølge emnet og sagde derfor "hmm. håber da bare det ikke er noget dårligt" hun smilte en hel del og rodede lidt i sin taske som var fyldt med gamle skole bøger. og bøger om forskellige guder.

Jamilah smilede lettet, da hun kunne mærke at hun ikke ville fortsætte emnet. Fik et glimt at det der var i Seras taske. "Studere du religion?" Spurgte hun nysgerrigt. Sørgede for at have sine arme tæt på kroppen.

Seras rødmer lidt da hun svarer Jamilah "jo ser du. jeg tror ikke på gud, jesus, maria, og den slags. jeg er asa troende. du ved. de nordiske guder og den slags" kiggede ned i bordet lidt men så op igen. man kunne jo ikke have en tro og ikke være stolt af den.

"Det lyder spændende" Sagde Jamilah ærligt. Nok noget af det eneste hun sande hun havde sagt. Seras var den første hun havde mødt som ikke var, katolik, protestant, muslim eller jøde. Derfor synes hun det lød enormt spændende. "Kan du fortælle lidt om det?

Seras kiggede op i Jamilah's øjne og var glad for at hun havde taget så godt imod det "tjaa. du ved jo at vikingerne rejste meget ikk. men hvis du spørg en på gaden om hvem der opdagede amerika. hvad ville de så svare. de ville svare colombus. men faktisk opdagede vikingerne amerika flere hundrede år før ham. og det var alle mulige steder hende" hun smilte imens hun fortalte om det og tog en bog frem der viste de steder vikingerne fra danmark havde sejlet.

Jamilah viste ægte interesse for det. Det lød spændende og de lærte næsten intet om det i historie i skolen. "Hvad hedder det land?" Spurgte hun og pegede på Danmark.

Seras smilte mere end hun havde gjort i lang tid "det heder danmark. de var vikinger. og arbejdede meget sammen med norge, sverige, og finland" hun pegede på tre andre lande lige ved siden af. de opsdagede virkelig mange ting den gang.

"Er det det man kalder Norden?" Spurgte hun nysgerrigt. Geografi var tydeligvis ikke hendes yndlingsfag. Måske hun skulle tage og følge meget mere med i skolen end hun gjorde nu. De ulvepligter var ikke altid så gode ved uddannelsen.

"nemlig. eller skandinavien som det også bliver kaldt" hun smilte igen op til Jamilah og tænkte på hvor lidt mennesker det enlig er der ved den slags. især skolerne kunne godt tage at fortælle den slags ting. det er jo vikingerne der opdagede det meste.

"Undskyld, min viden om geografi og historie er ikke særlig god. Min skole er lille og lærerene fokusere meget på Amerika" Sagde hun og smilede undskyldende. "Jeg har heller ikke været der så meget på det sidste"

Seras smilte igen på baggrund af Jamilah's venlighed "bare rolig. der er mange der ikke vil vide den slags. men det er da altid dejligt at vide hvem der opdagede ens land. og jeg er også glad for at du intereserer dig for det" Seras smilte til Jamilah og kunne igen ikke tro at hun havde været så heldig at opdage en person som hende.

"Måske kan jeg få min historie lærer og geografi lærer til at fortælle os mere om de lande og deres historie?" Mumlede hun mest til sig selv. Det lød utrolig spændende og ville være en dejlig afveksling.